Kan man stole på Theta?
Svar: VED IKKE ENDNU (opdateres løbende)
Advarselslamper: INGEN ENDNU
Theta er et nyt projekt med formål at blive et ægte alternativ til Facebook. Det er udviklet af et arbejderkooperativ, der ved hvordan tech bliver brugt i dag til at indfange os i og så gøre platformene til noget lort. De vil gerne gøre noget andet.
I disse tider skal ethvert tech-projekt opfylde nogle kriterier for at man kan stole på dem. Lad os finde svarene på dem (opdateres løbende)
- Er det open source? JA
- "Theta kører på vores egen platform, bygget med open source-komponenter, og alt software vi udvikler som del af Theta vil også være open source." Theta sidder med i arbejdsgruppen for protokoller og interoperabilitet i Nordic Media Lab. Kilde: theta.dk/protokoller/
- Kommer der reklamer? UKLART
- Abekonge har hørt et medlem fra Os&Data sige offentligt at det godt kunne være.
- Bærende princip 6: "Thetas forretningsmodel skal udvikles demokratisk sammen med brugerne, men kan være baseret på en blanding af etisk annoncering, deling af data med forskere og rabat gennem medlemskab fra foreninger og virksomheder."
- Hvor er det hosted? UKLART
- Er det not-for-profit? UKLART
- Check del 4 i projektbeskrivelsen. Ejerstrukturen beskrives som: "Demokratisk ejerskab i s.m.b.a-, f.m.b.a- eller a.m.b.a-struktur"
- FMBA-organiseringer og lignende kan godt drives for-profit. Not-for-profit er ikke et særligt praktiseret princip i andels/foreningsdanmark hvilket leder til mærkelige praksisser i fx elselskaber og den slags. Derfor godt at være eksplicit.
- Hvem bestemmer over det? BRUGERNE HAR EJERSKABET
- Ejerstrukturen beskrives som: "Demokratisk ejerskab i s.m.b.a-, f.m.b.a- eller a.m.b.a-struktur"
- De ligger mao. op til noget medlems/bruger-governance a la elselskaber og forsyningsselskaber. Det ville være fedt at forholde sig til en kritik af det demokratiske underskud i forenings/andels-infrastruktur-danmark. Det kan diskuteres om der findes reelt demokrati i elselskaberne osv. Se Norlys, Andel m.v.
- De nævner også som et eksempel at forretningsdelen kunne splittes fra fra medlems-foreningsdelen.
- Kilde: theta.dk/projektbeskrivelse/
- Er der bruger-governance? UKLART
- Se foroven
- Er det interoperabelt med andre gruppe-services? Dvs. kan jeg flytte min gruppe hvis Theta bliver træls? JA, DELVIST
- Flere af deres eksempler er med lukked-source, privat-ejede danske platforme. De nævner også ActivityPub og AtProto. "Theta skal bygge på interoperabilitet med eksisterende digitale alternativer som f.eks. Boblberg, Cyberhus.dk eller Oase. Forskellige aktører skal kunne levere forskellige moduler ind til et dansk økosystem af infrastruktur."
- Theta vil bruge adversarial interoperability til at man kan flytte fra big tech til Theta. Bærende princip 2: "Vi vil bruge adversarial interoperability til at sikre en mere glidende overgang fra Facebook til den nye platform. Dvs. tilbyde en dataflyttebil, så Facebookgrupperne kan få deres historiske indhold med sig."
- Bliver der brugt LLM i udvikling af koden? UKLART
- Under "demokrati-støttende teknologi": "2. AI-baseret moderationsværktøj. Vores angrebs- og hadalgoritme integreres til at understøtte administratorernes moderation. Dens rolle er at flage. Der skal altid være et menneske i loopet. Algoritmen vil løbende lære af den enkeltes moderationspraksis og tilpasse sine forslag."