Magi som svar på tilstedeværens krise

Vi er kommet meget langt væk fra at forstå magi i vores del af verden i dag. Den første forhindring er en række fantasier om hvad magi er, som vi bruger til at holde det væk fra os selv og bevare et ængsteligt selvbillede som rationelle, i kontrol, hævet over naturen (inkl. den natur der er i os selv).

I Magic - A theory from the south beskriver Ernesto de Martino, hvordan selve valget mellem "magi" og "rationalitet" stammer fra protestanternes kamp mod den katolske kirke og dens ikondyrkelse, hedenske liturgi og ritualer, demonologiske magi osv.

Protestanterne ønskede at reformere fornuften, oplyse og videnskabeliggøre tilværelsen. Den så kaldte vestlige civilisation (eller moderniteten) bygger på en antimagisk polemik, der har sine rødder i dette protestantiske opgør.

Moderniseringen er en proces vi stadig er involveret i, for så vidt at den antimagiske proces stadig fortsætter.

Vi har stadig ikke forladt den århundrede lange periode, hvor vi afsværger magien fra tilværelsen.

Et centralt argument hos de Martino, som er vanskeligt for os at forstå i dag er, at tilstedeværen er tilbøjelig til altid at være fokuseret på en bestemt genstand, og kan gå udover denne. Altså forsvinder den og trækker sig tilbage som tilstedeværen. Skelnen mellem tilstedeværen og den verden, der kommer tilstede, kollapser dermed. Der er et eksistentielt drama, vi kunne kalde tilstedeværens drama.

Vestens problem med at forstå det magiske stammer fra en moderne antagelse om en etableret tilstedeværen. Vi antager en slags garanteret væren i verden, baseret på en klar skelnen mellem selvet og verden.

Sådan har det ikke altid været.

I udkanten af Europa, hvor det magiske har holdt ved længere end kristendommens kerneland, som fx det sydlige Italien, har man forholdt sig anderledes til ens tilstedeværen langt op i det 20. århundrede.

Alle de magiske teknikker, overbevisninger og institutioner er forskellige svar på det drama - at redde, beskytte og genoprette en truet tilstedeværen. Tilstedeværen der trues med at miste kontrol, genvinder grebet om sig selv ved at knytte sin problematiske enhed til en genstand uden for sig selv.

Magikerne kan karakteriseres ved at have fundet en måde at overkomme den tilstand af forladthed, som vi kender fra metropolens borger, der har mistet sin telefon eller sin internetforbindelse, techno-entusiasten der har fået ridset sin Tesla, lederen uden sit kontor, den intellektuelle uden sin tale, eller middelklassemennesket uden sin mobilepay.

Magi handler om at genetablere en tilstedeværen i verden, der ikke kan tages for givet.

Billederne er taget af Franco Pinna som ofte arbejdede sammen med Ernesto de Martino i sit feltarbejde i det sydlige Italien i midten af 1900-tallet.