Kvoter for flyvning
Jeg har lovet mig selv for et par år siden, at hver gang nogen omkring mig taler om at flyve, så vil jeg problematisere det.
Jeg ved det nogle gange skaber dårlig stemning. Mange mennesker er mere knyttet til deres rejser til Bali og Azorerne end til deres forhold med jorden. Fordi jeg opretholder det løfte til mig selv, har jeg hørt alle undskyldningerne og fået erfaring med hvad der virker, og hvad der ikke virker så godt, når jeg problematiserer. Jeg har fx lært, at det hjælper med humor og at klappe folk opmuntrende på skulderen (uden sarkasme!). Især efter vi har snakket lidt om mulighederne for tog, hvilket ofte er overraskende nyt for folk, så klapper jeg dem på skulderen og siger udfordrende: "Næste gang, så tager du nattoget til Italien i stedet for det pjat!"
Jeg er i disse samtaler flere gange ugentligt. Folk flyver ret meget og de taler ret meget om det med hinanden. Selv med mig, som de efterhånden godt ved, har for vane at problematisere det og kun sjældent flyver selv. Jeg ved det gør mig sårbar for folks fantasier om "den frelste", at jeg ikke flyver. Det er en af grundene til, at jeg flyver en lille smule. (Siden 2013 har jeg fløjet en gang, i 2018. Jeg missede mit tog og skulle til et vigtigt møde i Belgien dagen efter, så jeg købte en billet derned).
Jeg er overrasket over, hvor lidt jeg bliver til genstand for fantasien om "den frelste". Næsten alle de her problematiserende samtaler går rigtig godt. Jeg kan godt anbefale at adoptere min regel og prøve at holde sig til den. Det er en god udfordring i at introducere noget, som de sociale normer typisk ikke lægger op til. Hvordan problematiserer du fx flyvning, når din kollega fortæller entusiastisk om sin efterårsferie på Bali, og du gerne vil bevare det gode samarbejde? Det er en god udfordring og vil lære dig meget om samarbejde.
Forneden samler jeg nogle af de vigtigste datapunkter for, hvorfor det er vigtigt. Det er afgørende at vi kender fakta på området. Hvor stort problem er flytrafik egentlig?
- På overfladen står flytrafik kun for 2,5% af globale CO2-udledninger. Hvis man tager udledningen af vanddamp, sod m.m med så stiger effekten på global opvarmning dog til 4%, hvilket er næsten dobbelt så meget.[1]
- Her kommer det vigtige: Flytrafik er en af de allermest CO2-intensive aktiviteter. Grunden til det "kun" udgør 4% af global opvarmning er at flyvevanviddet i vores del af verden er en abnormalitet. Resten af verden flyver ikke så meget, som man gør heromkring. Hvert år forbliver 97% af kloden på landjorden, mens kun 3% tager en flyrejse..[2] Mao. er det en meget lille del af jordens befolkning der står for alt flyveriet. Den lille del er os og pt. sætter vi standarden for, hvad folk i andre lande stræber efter. Vi risikerer at normalisere en vanvittig måde at rejse på.
- Vi flytter os for mange kilometer for ofte. En flyrejse udleder ikke meget mere end en person der kører alene i en dieselbil. Men pga hastigheden, kan personen tilbagelægge mange flere kilometer hvert år vha fly. Det er en sjældenhed at køre 2.000 km for en weekendtur, men masser af folk i vores del af verden gør det gerne med fly.
- Det er de private rejser, der batter, ikke mænd i jakkesæt. I Sverige består 80% af al flytrafikken af private målt i km, mens 20% er forretningsrejser.
- Brændstofeffektiviteten er forbedret de seneste årtier, så hver flyrejse udleder mindre. Men de besparelser forsvinder, fordi antallet flyrejser stiger langt hurtigere. For hvert år flyver vi mere og mere.
- Mens andre sektorer bevæger sig væk fra fossile brændsler, står flytrafikken stille her. IPCC-rapport siger at der ikke er nogle gode løsninger for flytrafik. De forslag der findes er ret hypotetiske, ikke praktiske og ville have en masse andre omkostninger, der kunne gå til bedre energibesparelser: https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/03/av-en-1.pdf
- Der er andre problemer forbundet med flytrafik. Fx skaber forureningen omkring 16.000 for tidlige dødsfald hvert år.
Hvad kunne en politisk løsning være?
Vi kunne straksindføre bandlysning af flyrejser på korte afstande, hvor der er mulighed for at rejse med tog. Flyafgange fra København til Berlin, Bruxelles, Paris, Athen, Istanbul osv. er helt fjollede.
Vi kunne indføre kvoter. I stedet for at vente på politiske kvoter, kan vi skabe nye normer selv. Det er degrowth-dagsorden fra neden. Jeg har indtil videre indført en kvote for mig selv, at jeg kan flyve en lang tur hvert 10. år. Det er ikke en særlig præcis kvote, men den er let at huske og let at snakke om.
Her er logikken: En "lang tur" som at flyve til Bangkok tur/retur koster ca. 3,4 tons CO2 i brændsler. Hvis vi skal leve inden for de planetære grænser er der et budget på ca. 1,6 t CO2 om året per person. Det er det altså, hvis vi skal blive på 2C opvarmning. Og endnu mindre, hvis vi skulle blive på 1,5C. På en tur til Thailand bruger man altså mindst to års forbrug af CO2. Så er der ikke mere i budgettet til at tænde lamperne derhjemme, tage bussen, handle mad eller købe et par sokker. Du ville skulle skralde eller sanke al din mad, leve af fundne ting, fryse om vinteren og have nul forbrug. I to år. For en tur til Thailand. Altså, det er ret dårlig prioritering!
Men lad os nu sige, vi virkelig har brug for at flyve, bare en gang i mellem. Så vi indføre en kvote. Spredt ud på 10 år bruger sådan en tur så 20% af vores årlige budget. Det er stadig ret højt, men kan i princippet fungere og vil under alle omstændigheder være en drastisk forbedring. Men så er proportionerne ligesom på plads. Bedst ville nok være at betragte flyrejser over så lange afstande som once-in-a-lifetime. Jeg sparer fx en af mine kvoteture til Japan, hvis krig i Europa betyder, at den transibiriske jernbane fortsat er utilgængelig for mig (pt. tør jeg ikke at rejse gennem Rusland).
Hvor synes du kvoten bør ligge? Vi skaber kun de her normer ved at snakke om dem, som om de allerede findes, og på en måde der er mindeværdige. (Husk at politik er det, der er værd at fortælle om).
