Jorden er ikke en globus

”Tænk globalt – handl lokalt” har været et slagord i miljøbevægelsen siden den første internationale konference om det menneskelige miljø i Stockholm 1972.

Jeg vil gerne undersøge, hvad det er for et slags perspektiv på jorden, der er på spil i det her slogan. Mere præcist, det globale perspektiv.

Begreber som global, globalisering osv. kommer selvfølgelig fra det geometriske begreb om en globus, på dansk undertiden globe.

Idéen om en globus går i hvert fald tilbage til den græske astronom og astrolog Ptolemæus i 2. århundrede. Hans geocentriske verdensbillede blev senere grundlaget for den moderne kortlære (kartografi). Globen kunne således forstås som et ensartet og abstrakt koordinatsystem med længde- og breddegrader, hvori ethvert sted kunne plottes ind som ”lokationer”.

Fra globens synsvinkel, som altså er kortlæserens, ser man ned på jorden fra oven.

Til sammenligning er perspektivet fra jorden altid forbundet med min egen krop, der er spor af historier osv.

Hvad har det med den økologiske katastrofe at gøre?

Tag de allestedsnærværende "globale temperaturstigninger". Ifølge Bjarne Andresen, fysiker med speciale i termodynamik, kan der ikke beregnes noget sådant som ’en global gennemsnitlig temperatur’, der ville give hverken videnskabelig eller statistisk mening. Det betyder ikke at der ikke er klimaforandringer, men at den fulde mangfoldighed af landskaber og temperaturer på jorden ikke tilstrækkeligt kan repræsenteres gennem den ensartethed, der tages for givet i forestillingen om globen.

I den euklidiske geometri er en globus karakteriseret ved en glat, sfærisk overflade og et ensartet rum. Den tekniske betegnelse for ensartetheden er isotropi – ensartet i alle retninger.

Jorden er ujævn og forskelligartet

Jorden er ikke ensartet. Den har ujævne former og dens landskaber er både forskelligartede samt dækket af oceaner af vand og himmel med et stændigt, kaotisk stofskifte. Mængden af atmosfæriske drivhusgasser har fx større varmende effekt, jo tættere vi befinder os på polerne, og forandringen af tempererende havstrømme påvirker regionale klimaer. Det er derfor vi også kan opleve ellers ualmindelige kolde temperaturer i en tid, der ellers er præget af ’global opvarmning’.

’Lokal’ antyder således en lokation i et isotropisk rum og en binær logik med den overordnede kontekst (globen), hvori lokaliteterne befinder sig.

Det globale er en kraft, og det lokale er dets spillerum.

I den kolde krigs første år blev ’den globale biosfære’ bogstaveligt talt militariseret af den amerikanske atomstat, men også begrebsliggjort som et objekt for videnskabelig forskning (Joseph Masco). Herfra blev de første spørgsmål stillet, der i sidste ende ville danne basis for teorien om klimaforandringerne.

Betydningen af ’lokal’ handler om position i rum. Idéen om en ’lokalitet’ har både en anden oprindelse og mening end et sted. Et sted er ikke en enhed eller node blandt andre i et netværk. Steder har mere substans end lokationer, de er en særegne størrelser, med en historie og mening. Et sted inkarnerer drømmene og strabadserne af de mennesker, der har beboet det og har sat spor på stedet.

De antagelser og idéer, der ligger bag ved begrebet om globen, med dets globale perspektiv og forestillinger om et neutralt mål for en jævn, gennemsnitlig global opvarmning, påvirker vores syn på problemerne og præger vores intuition hvad løsningerne angår.

Jo mere global og overgribende problemerne fremstår, desto mere selvfølgelige vil technofeudalisternes geo-engineering og andre globale quick-fixes virke.

For at tilbagerulle global opvarmning, må vi komme ned på jorden.

Noter

Hvad angår den sidste del af sloganet om at tænke globalt og handle lokalt er idéen, at det planetariske perspektiv fordrer os at handle dér, hvor vi befinder os. I den danske oversættelse af act ("handle") kunne det se ud om om, at det drejer sig om den type "handlen", der foregår i supermarkedet, dvs. at købe lokale, danske varer. Det er bare én, ret begrænset, måde at handle på.

Globens perfekte, matematiske form lever videre i det beslægtede begreb sfære – også en geometrisk term, der ligesom den rette linje kun findes som abstraktion. Sfærens matematiske ånd er tilstede i begrebet om geosfæren og dens omkringliggende atmosfærer (tropo, strato, meso, thermo, exo).