Gøre det til en folkesport at kende tings CO2-udledninger
Et almindeligt argument imod at gå op i CO2-aftryk er at det individualiserer klimapolitikken: folk går ned på skam, det virker ikke, fossil-lobbien har i øvrigt opfundet begrebet om CO2-aftryk osv. Jeg er stor fortaler for at myrekneppe tings CO2-aftryk, fordi det pt. er den mest engagerende måde at lære om prisen for den moderne verdens tingeltangel (stort som småt, nødvendigt som overflødigt).
Der er ikke noget mere folkeligt end at kende den præcise pris på en liter mælk i hhv. Netto eller Superbrugsen. Danskerne gør det til en folkesport at kende den slags forskelle ned til detaljer. Min drøm er at det blev folkesport at kende prisforskellene på ting udregnet i CO2-udledninger. Fx en liter komælk (3,2 kg) vs. en liter havremælk (0,8 kg). Eller som nu, hvor jeg sammenligner cykelstel lavet i stål (før 80'erne, ca. 18 kg) eller alu (moderne tid, ca. 200 kg). Mega relevant.
Hvordan forestille sig at leve inden for klodens grænser, hvis ikke vi kender den slags detaljer? Det er små forskelle, der gør en forskel. Hvis folk går rundt og tænker (som folk jo gør) at det ene og det andet er en super løsning, som faktisk ikke er det (fx batteridrevne delecykler i aluminium med lav levetid og lav reparerbarhed, der nogle gange udleder 50-120 g/km hvilket er næsten halvdelen af en bil), så nytter det jo ikke noget at vi laver "kollektive" løsninger.
Dybest set må de personer der insisterer på kollektive løsninger jo gøre benarbejdet og sætte sig - i høj grad personligt! - ind i sagerne. Du kunne sidde og læse tonsvis af LCA-rapporter om alle verdens tingeltangel fra A-Å eller du kunne (som jeg foreslår) gå i gang med de ting, der er lige foran din næse. Som fx nu, hvor jeg kigger efter cykel og læser op på lektien (ja, for at minimere mit CO2-aftryk og måske lære noget i processen, fx den her gode artikel: solar.lowtechmagazine.com/2023 )
