Gæld: De første 5000 år - den udvidede indholdsfortegnelse

I mit arbejde med at oversætte Gæld: De første 5000 år af David Graeber har jeg taget mange noter til bogen undervejs og en af effekterne er en form for udvidet indholdsfortegnelse af de tolv kapitler.

Det er en lang bog på over 600 sider og det har hjulpet mig med at orientere mig. Ved at dele den her med jer, håber jeg at det kan blive en ressource også for andre i at skabe sammenhæng i bogen, som man læser den, og gøre det muligt at punktlæse også.

De første fire kapitler handler om forvirringen omkring gæld. Nedenfor er mine parafraserede kapiteltitler:

1. Hvordan gæld fører til moralsk forvirring
2. Myter om individet og bytteøkonomi
3. Myter om urgæld (uendelig gæld)
4. Forløsning og religion

De næste tre kapitler (5-7) viser de andre måder at se det på (menneskeøkonomier), og overgangen til kommercielle. Trækker især på antropologien.

5. Økonomisk-moralske logikker
6. Menneskeøkonomier med sociale valutaer
7. Ære (fra menneske- til markedsøkonomi)

Midt i bogen kommer der et kort overgangskapitel om gældens historiske cyklusser. Det danner bro mellem første halvdel af bogen, der introducerer læseren til de vigtigste begreber, og den anden halvdel af bogen, der gennemgår gældens 5000 år lange historie.

8. Historiens cyklusser (kredit-ædelmetal)

Fire historiske tidsaldre:

9. Aksetiden
10. Middelalderen
11. Kapitalismens tidsalder
12. Vores tid

Efterord

Kap 1 Hvordan gæld fører til moralsk forvirring

Kapitlet konstaterer især tre ting: At gæld betyder modstridende ting. At vi forskelsbehandler folk. Og at det fører til en masse forvirring.

• Samtale med advokat til havetræf i Westminster Abbey: Om Alterglobaliseringbevægelsen, IMF, Go-go banking og Gældskrisen i tredje verden
• Om gældsmoral, dvs. at moralitet i bund og grund handler om at betale sin gæld.
• Om at gældsmoral er selvmodsigende, fordi udlåner må forvente en vis risiko. Om at garanteret tilbagebetaling fører til idiotiske lån med forfærdelige effekter, fx malaria-udbrudet kort inden Graeber kom til Madagaskar.
• Om gældsmoralens evne til at retfærdiggøre vold. Fx Frankrigs kolonisering og forgældning af Madagaskar og den haitianske revolution.
• Den omvendte form for gældsmoral: Amerikansk udlandsgæld - som måske bedre forstås som en tribut.
• Forskelsbehandling af gældnere, fx britiske gældsfængsler i 1720'erne
• Gældsmoralen bygger på vold. Illustreret med Vaudeville-spøgen om røveren og lånet
• Opstande opstår som regel fra konflikter afledt af gældsmoralen. Derfor har gældsstrider formet det moralske ordforråd.
• Og det har efterladt begrebet underligt usammenhængende - deraf den moralske forvirring. Fx mener de fleste: (1) Man betaler da sin gæld, men samtidig, at (2) pengeudlånere er onde. Det ekstreme eksempel: Pantsætning af bruden for de underkuede i Himalaya.
• Sammenligning med europæisk middelalders forhold til ågerkarle.
• Hinduistisk syn på udlånere i middelalderen
• Historien om Hiromushime
• Bogens kernespørgsmål: Hvad indebærer det når moralitet reduceres til forretningsaftalens sprog? Dvs. når moral bliver så formet af markedets logik at det bliver lig med gældsmoral.
• Gæld defineret som en nøjagtig kvantificeret (nøjeregnende) forpligtelse
• Om at vold er nøjeregnende
• Om finanskrisen 2008
• USA har historisk set haft mindst sympati for gældnere
• Pladsbesættelserne 2008-2011
• Skift fra kapitalisme til noget endnu ukendt

Kap 2 Myter om individet og bytteøkonomi

Kapitlet beskriver den økonomiske pseudovidenskabs mytedannelser (myten om økonomien som en adskilt samfundssfære, myten om det løsrevne individ, myten om at byttehandel skulle gå forud kredit). Kapitlet fastslår, at først kom kredit, så penge og først senere byttehandel.

• Gæld som en nøjagtig kvantificeret forpligtelse
• Penge og gæld opstår på samme tidspunkt i historien.
• Økonomer forestiller sig, at byttehandel kom først, så penge og endelig kredit. Men arkæologien viser det omvendte: Kredit kom før penge og byttehandel opstod sidst.
• Adam Smiths økonomiske skabelsesberetning
• Aristoteles om deling (métadosis)
• Før pengene eksisterer byttehandel kun mellem fremmede og fjender
• Den økonomiske pseudovidenskab adskiller de menneskelige sfærer
• Økonomiske scenarier illustreret med de to naboer Josva og Henrik
• Om at kvantificere en tjeneste
• Bytteøkonomier dukker kun op blandt pengefolk
• Det mesopotamiske kreditsystem kom før mønter

Kap 3 Myter om urgæld (uendelig gæld)

Kapitlet beskriver religioner og staters mytedannelser - uendelig gæld til guderne og staten.

• Myten om byttehandel er central for økonomien
• Nationernes velstand etablerede økonomi som pseudovidenskab
• Økonomi som pseudovidenskab
• Økonomiens apoteose er at alting er byttehandler
• Bytteøkonomier dukker kun op blandt pengefolk
• Penge + regeringspolitik fører til økonomernes verdensbillede

Delkapitel: Teorier om penge baseret på kredit og staten

• Kreditteori om penge
• Penge er en måleenhed (for gæld)
• Cartalisme
• Hvordan kreditpenge opstår
• Hvorfor folk stoler på et stykke papir
• Karvestokke
• Bank of England opstod som et lån til kongen
• Hvorfor kongen opkræver skat
• Stater skaber markeder for at proviantere hære
• Økonomer rådgav koloniale regeringer med at skabe markeder vha skattepolitik
• Gallienis moraliserende skat i Madagaskar

Delkapitel: På jagt efter en myte (om vores uendelige gæld til staten)

• Penge har ingen oprindelse
• Penge er en måde matematisk at sammenligne ting
• Mytologiske kneb (overbevisende narrativer) i valutadebatten
• Wizard of Oz som en parabel om penge
• 1930-1979 skiftede alle regeringer til keynesianisme
• Nixons opløsning af Bretton Woods i 1971
• Keynes syn på penge
• Hvordan regeringer retfærdiggjorde indførelsen af skatter
• Urgæld
• Problemer med teorien om urgæld
• Kvæg som penge
• Penge baseres på det vi ofrer til guderne
• Sociale valutaer og hvorfor de sjældent bruges til at købe og sælge ting (hvilket er hvorfor økonomer helst ikke vil snakke om dem)
• Penge opstår for at bilægge tvister - en sammenhæng, hvor folk typisk blive meget nøjeregnende.
• Erstatningssager i den germanske ret
• Griersons Pengevæsenets oprindelse (1977)
• Viske gældstavlerne rene
• Rentens opkomst
• Amargi (frihed) som at slippe for gældsslaveri
• Samfundet
• Om at beregne vores grænseløse gæld til universet
• Samfund betyder som regel nation
• Comtes samfundsreligion (positivisme)
• Samfundsgæld
• Guder som projektioner af samfundet (Durkheim)
• Fanget mellem markedets og statens logik

Kap 4 Forløsning og religion

Kapitlet beskriver hvad der sker, når vi forestiller os hele menneskelivet (selv vores forhold til gud eller universet) som en række kommercielle transkationer.

• Penge er både varer og gældsbeviser
• Egenveksel
• Myterne om byttehandel og urgæld er to sider af samme mønt
• Nietzsche, Moralens oprindelse
• Moralens oprindelse er borgerlig logik ad absurdum
• Hvalrosjægerens kloge ord
• Kristus som forløseren
• Forløsning
• De store verdensreligioner formulerer deres moralfilosofi som finansielle transaktioner
• Gældskriser under profeternes tid
• Nehemias’ bog
• Den endelige forløsning
• Lignelsen om den gældbundne tjener
• Fadervor
• Hvad penge betød for folk i oldtiden
• Gældsoprør har tendens til at bære større moralsk vægt end slaveoprør (som er fanget i hierarkiets præcedenslogik)

Kap 5 Økonomisk-moralske logikker

Om de moralske logikker bag livets forskellige transaktioner - kommunisme, udveksling og hierarki.

• Al moral er ikke udveksling
• Udveksling gennemsyrer vores sprog om moral
• Der findes universelle moralske principper der strider imod hinanden
• Reciprocitet
• Udvekslingsteori, især Levi-Strauss udvekslingsteori
• Al samvær handler ikke om udveksling
• Det børn skylder sine forældre er ikke en gæld. Illustreret med Margaret Atwoods historie om Seton juniors 25 års fødselsdag.
• Historien om missionærer i Congo der redder en mands liv i 1800-tallet
• Radikale ligheder og uligheder bryder med udvekslingslogik
• Redder man nogens liv, bliver man som søskende for hinanden.
• Healere der samler på tilhængere
• Tre moralske hovedprincipper

Delkapitel: Kommunisme

• Kommunistpartierne beskrev sine stater som socialistiske
• Venteværelse til kommunisme
• Myten om urkommunisme
• Grundkommunisme
• Da Evans-Pritchard spurgterne nuerne om vej
• Samtale og kommunisme
• Nuernes ejerforhold
• Livets fornødenheder bliver det moralske grundlag i egalitære samfund
• Nydelsen ved at dele
• Halvdele (moieties)
• Mere-eller-mindre kommunisme
• Fælled

Tre pointer til en hverdagskommunismens sociologi:

1. Kommunisme er ikke reciprocitet. Kommunisme bygger på et evighedsperspektiv
2. Kommunisme er ikke gæstfrihed. Pacificere den fremmede med generøsitet, De mest almindelige ting at dele er netop dem, man ikke kan dele med fjender
3. Der er altid noget kommunisme på spil, selv i handel

Udveksling

• Udveksling handler om ækvivalens
• Udveksling forudsætter ligeværdighed i de givne genstande
• Udveksling forudsætter ligeværdige parter
• Udveksling indeholder ofte et element af konkurrence
• Kommers er upersonlig udveksling
• Prutten om prisen
• Graebers historie om at prutte om prisen i Madagaskar
• Udveksling gør det muligt at blive hinanden kvit
• Tiv-kvinders gaver af yams og okra
• Gaveøkonomi
• Formaliseringen af spil og konkurrencer i heroiske samfund
• Om at give gaver til konger, illustreret med historien om Nasruddins gave til kongen
• Og historien om opfinderen i romerriget, der præsenterede en glasskål til Tiberius
• Ibn Battula om kongen af Sindh
• Bosættere på New Zealand, 18. årh, beundre maorikrigeres jadesmykker

Hierarki

• Hierarki fungerer efter fortilfældets logik (præcedens)
• Hierarkisk kontinuum fra de mest udnyttende til de mest velgørende
• De mest hierarkiske forhold findes mellem folk, der ellers ikke ville have noget forhold til hinanden
• Sand velgørenhed er anonym.
• Julemanden som hierarkisk figur (der altid giver og aldrig tager) og som en slags omvendt tyv
• Statens oprindelse i røvere der systematiserer forholdet til deres ofre
• Velgørenhed er baseret på hierarki
• Endnu et problem med gaver til overordnede: Gaver til overordnede kan forvandles til kotyme
• Kastelogik
• Identiteternes politik baserer sig altid på hierarkiets præcedenslogik
• Gentagelser der bliver identitet
• Middelalderens feudale hierarki
• Om mæcenat
• Hierarkisk omfordeling
• Store mænd i Papua Ny Guinea
• Jo mere forkasteligt en velstand er tilegnet, desto mere selvforherligende velgørenheden

Skift mellem de forskellige moralske logikker

• Reciprocitet som ideal på retfærdighed
• Skift fra hierarki til kommunisme
• Skift fra kommunisme til hierarki
• Omvendt pral
• Hvalrosjægerens kloge ord igen
• Skift fra kommunisme til udveksling
• Skift fra udveksling til hierarki
• Udveksling indeholder ofte et element af konkurrence
• Gildet som en forlængelse af krigen (strides med mad)
• Praleri i heroiske samfund
• Selvmord som eneste hæderlige svar på at tabe dyst i generøsitet
• Da Egil ville slå sin ven Einar ihjel (en historie fra islændingesagaerne)
• Gæstevenskabsloven
• Lønarbejde og gæld
• Hvad er så gæld? Gæld findes mellem lige parter der pt. er ulige
• Der findes ikke nogen virkelig ubetalelig gæld
• Mens gælden er ubetalt, gælder hierarkiets logik
• Ubetalbar gæld
• Gældens etymologi
• Binde samfund sammen med gæld
• Høfligheder er en demokratisering af feudal ærbødighed
• Middelklassens gældsmoral
• Lovprisning af gælden

Kap 6 Menneskeøkonomier med sociale valutaer

Om penges rolle i menneskeøkonomier og alt det der fejes under tæppet af den konventionelle, økonomiske historie.

• Sex og voldens rolle i økonomien
• Neil Bush får besøg af prostituerede
• Cumhal
• Slaveriets oprindelse
• Kvindeslaver
• Bibelens tiende bud
• Sociale valutaer igen
• Menneskeøkonomi

Delkapitel: Penge som en utilstrækkelig erstatning (Philippe Rospabé)

• Penge som utilstrækkelig erstatning for liv
• Brudepris og Brudetegn
• Brudetegn er ikke konekøb
• Ægteskab hos tiv
• Bruge messingsstænger som brudetegn
• Blodpenge
• Blodfejde
• Leopardskindshøvding
• Blodpenge hos nuerne
• Blodsfejder hos beduiner (Nordafrika)
• Blodsfejder hos haudenosaunee
• Wampum som utilstrækkelig erstatning

Delkapitel: Livsgæld (lele)

• Lele-folket
• Raffiabast
• Cabantræ
• Livsgæld
• Mennesker dør ikke uden social grund
• Landsbykoner
• Krig mellem lele-landsbyer

Delkapitel: Kødgæld hos tiv-folket

• Gøre en slavekvinde til sin kone
• Tivs tre udvekslingssfærer
• Tsav
• Mbatsav
• Kødgæld

Delkapitel: Slavehandelen

• Samfund hjemsøges af hver sine mareridt
• Tivs autoritetsdilemma
• Transatlantiske slavehandel var drevet på gæld
• Old Calabar
• Europæere krævede pant som sikkerhed i Calabar
• Pantsystemets effekt på afrikanske kongedømmer
• Interne reaktion mod vestafrikanske slavehandel
• Aroforbundet
• Ekpe
• Panyarring
• Arbejdskraft organiseret gennem gældsslaveri
• Gældsslaveri i Bali

Delkapitel: Om vold

• Blodfejde
• Sociale valutaer skaber mennesker
• Værdien af mennesker kan beregnes kun ved vold
• Om vold
• Historie fra Bunyoro
• Tivs udveksling af kvinder (for andre kvinder)
• Fascisters strategi for at bekæmpe vold med vold
• Slaveriets som endestation for civilisationens adskillelseslogik

Kap 7 Ære

Om skift fra menneske- til markedsøkonomi. Og pengenes oprindelse - i forbrydelse og vederlag, krig og slaveri, ære og fornedrelse.

• Om begrebet ære
• Skift fra menneske- til markedsøkonomier
• Ærekær
• Skift fra menneske- til markedsøkonomier kræver fysisk vold
• Historien om Olaudah Equiano
• Slavesamfund kendetegnes ved en dobbelt bevidsthed

Delkapitel: Ære som merværdighed

• Slaveri
• Orlando Patterson, Slavery and Social Death
• Ærekære mænd er notorisk nærtagende
• Ære er en nær fjende af værdighed
• Merværdighed

Delkapitel: Ærespris (Irland i den tidlige middelalder)

• Irlands menneskeøkonomi i tidlig middelalder
• Irlands menneskeøkonomi havde slavehandel
• Cumal var til at betale bøder for fornedrelser
• Ære ligger i andres øjne
• Ærespris
• Eksempler på ærespris i irsk middelalderret
• Degradere sin ærespris
• Kvinders ærespris
• Slavers ærespris
• Skift fra menneske- til markedsøkonomier

Delkapitel: Patriarkatets oprindelse (Mesopotamien)

• Om begrebet τιμή
• Mænds besættelse af kvinder dydighed sammenfalder med markeders opkomst
• Kvinders rolle 3000-2500 f.Kr.
• Krige, markeder og stater
• Kommercialisering af livet (inkl. kvinder kroppe) førte til ærekære mænd
• Brudetegn
• Gæld forandrer brudetegn
• Kvinder i de mesopotamiske templer
• Enkidu, Gilgamesh-digtet
• Patriarkatets oprindelse (i Mesopotamien)
• Kvinders frihed tabt mellem to pres

Delkapitel: Ære og gæld (Grækenland)

• Markedernes opkomst i antikke Grækenland
• Græsk økonomi på Homers tid
• Mønter i antikkens grækenland
• Handlen med ejendomsslaver forandrede totalt det græske samfund
• Kvinders rolle i patriarkalske Grækenland
• Penge som symbol på fornedrelse
• Pengenes fremkomst undergraver både hierarkier og gensidig hjælp
• Nasruddin og naboen der ville låne mange ting
• Med pengenes opkomst kunne det også blive uklart, hvad der var en gave, og hvad der var et lån.
• Historien om Nasruddin og rente eller afkom
• I heroiske samfund er det kun æresgælden der følger udvekslingens logik
• Fortællingen om de to naboer Apolodorus (nyrig) og Nicostratus (adel)
• Da Egil ville slå sin ven Einar ihjel
• Pengene som måde at tænke moral
• Sokrates og Polemarchos
• Vores moralske teoritradition udspringer fra spørgsmålet om hvad det vil sige at betale sin gæld
• Da Platon selv blev solgt på slavemarked og løskøbt af en vis Annikeris

Delkapitel: Rom (ejendom og frihed)

• Romerretten
• Rom erobrede verden tre gange
• Ejendomsbegrebet i romerretten
• Slaveri i Romerriget
• En fri bondestand som en mere effektiv hær end slaver

To faktorer der gjorde romersk slaveri usædvanligt:

1. Romersk slaveri byggede ikke på racisme
2. Ejerskabet af slaver var uindskrænket i romerretten

• Libertas
• Romerretten gjorde frihed (libertas) synonymt med husherrens magt (dominus)
• Tilbage til Adam Smith
• Et menneskes ret er altid en andens ansvar
• Naturretslærens syn på slaveri

Konklusioner

• John Comaroff i Natal, Sydafrika
• Heroiske samfund gør tabet af værdighed til kernen i al politik

Kap 8 Historiens cyklusser (kredit-ædelmetal)

Et overgangskapitel der introducerer idéen om historiens cyklusser mellem penge baseret på ædelmetal og penge baseret på virtuel kredit.

• Afskaffelse af formelt slaveri
• Historiens cyklusser

1. Cyklus begynder med De første agrare imperiers tid (3.500-800 f.Kr.), domineret af virtuelle kreditpenge.
2. Aksetiden (800 f.Kr. - 600 e.Kr.), møntens opkomst og overgang til ædelmetaller.
3. Middelalderen (600 e.Kr. - 1450 e.Kr.), tilbage til virtuelle kreditpenge
4. Kapitalistiske imperiers tidsalder (1450 e.Kr. - 1971), tilbagevenden til guld og sølv
5. Begyndelsen på noget vi endnu helt ved hvad er går i gang omkring 1971, da dollaren bliver løsrevet guldstandarden og pendulet igen svinger mod virtuelle kreditpenge.

Kap 9-12

Upcoming