Fire grunde til at blive en barneløs kattedame

Jeg bliver vred når jeg læser om politikere der er enormt optagede af at danskerne skal føde flere børn, fordi befolkningen ellers vil være halveret om 100 år, og som samtidig er mildt sagt lunkne med at integrere nogle flere af de mange, der gerne vil blive en del af vores samfund.

Forældre i min generation er usædvanligt presset og når jeg kigger mig omkring på mine jævnaldrende med børn må jeg ærligt talt sige, at det virker som en ret dårlig idé at få børn.

For det første skal begge forældre næsten altid arbejde fuld tid for at få det til at løbe rundt (hvis der altså ikke er flere end to forældre, men de arbejder stadig allesammen!). Kun de allerrigeste har råd til at have nogen til at være hjemmegående og klare de tusinde husopgaver der er knyttet til at få børn.

Jeg kan især forstå hvorfor så mange kvinder føler sig så splittet ift at børn, fordi vi ved jo, at arbejdsbyrden stadig fordeles ulige i hjemmene for heteronormative par (mor/far-konstellationer). "Det andet arbejdspas" findes stadig.

For det andet er vores forældre nu typisk en hel del ældre, når vi typisk får børn, end vores forældres forældre var det. Vores forældre fik senere børn og vi får selv senere børn. Det betyder at vi i stigende grad skal "passe" i begge ender. Min fars sygdomsliste er allerede så lang, at jeg ikke kan den i hovedet, og jeg skal indstille mig på at påtage mig flere opgaver på mine forældres vegne de kommende år.

Så forældre på min alder får dermed en række ekstra omsorgsopgaver oveni samtidig med at de mister adgangen til relativt mere førlige og raske forældre, der ville kunne trække noget mere af børnepasningslæsset.

For det tredje er der så hele det kulturelle skift med at børn i løbet af det 20. århundrede i praksis er blevet "ubrugelige" - den gode side af det er at vi ikke føder børn som arbejdskraft. Men samtidig er vi også begyndt at behandle børn som en slags trofæer eller kunstværker, der skal formes og nurses og investeres i. Igen af forældre, der allerede arbejder langt mere end forældre gjorde før i tiden.

Alle studier af livskvalitet og forældreskab konkluderer at forældre sammenlignet med børnefrie voksne rapporterer at de er mindre glade for tilværelsen, hænger mere med mulen, synes det er hårdt og træls, mangler søvn, er overvældet, får ikke set sine venner så meget længere, har ikke så meget tid til de andre ting der gav mening førhen (alt det andet man kan sætte i verden end børn).

Det er en stor skam som er svær som forældre at indrømme, fordi man helst ikke vil komme til at sige, at man fortryder, at man fik børn (og det kan jeg godt forstå, at man skal være varsom med at sige, for børnene finder altid ud af det på en eller anden måde). Jeg kan næsten ikke tænke på noget større tabu end mødre, der siger, at de fortryder, at de fik børn. Det er en af de mest forbudte følelser. (Især mødre, vi har jo vænnet os til at fædre i praksis opfører sig som om de fortrød det).

Den fjerde store ting jeg umiddelbart tænker på er selvfølgelig klimaforandringerne. Ikke fordi, som er det mest almindelige argument man hører, at det ville være synd for børnene at blive født ind i denne verden. Jeg synes jo selv jeg er blevet født ind verden, da den var godt på vej mod afgrunden. Jeg er glad for at leve og omfavner at være født ind i en historisk afgørende tid. Jeg bebrejder ikke mine forældre, at de satte mig i verden!

Grunden til børn er et issue for mig i tider med klimakatastrofe er at jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal kunne lykkes at både opfostre børn på en relativt fornuftig måde og kæmpe med hud og klør for at vi får vendt den moderne verden til at skrue global opvarmning tilbage. Når jeg kigger på unge forældre omkring mig, så er de fleste af dem totalt overvældede. Børn og fuldtidsarbejde er de to primære grunde til at "aktivisme" er noget for unge mennesker i vores del af verden.

Alle de ting nærer samlet set en impuls inde i mig til at blive en barneløs kattedame. Og når jeg så hører de her pjattede udmeldinger fra politikere om at danskerne skal få nogle flere børn - mens alle de andre parametre forbliver uberørte (for meget arbejde for forældre, dårligere kår for vores ældre, fortsat lunken velkomst til nytilflyttere i vores land, og accellererende klimakatastrofe) - ja, så bliver jeg pissesur.