Det politiske, del 5: Om at skabe historie

Politiske handlinger har tendens til at blive snakket og fortalt om: redegjort for, diskuteret, hyldet eller kritiseret af andre folk. En anden måde at sige det samme på er, at politiske handlinger bliver genstand for historier. Vi kan nu skærpe definitionen af det politiske: Handlinger bliver politiske, når de bliver historiske.

Tænk på udtrykket om, at 'sejrherrerne skriver historien' og overvej, hvordan det har konsekvenser for, hvad der bliver og ikke bliver politisk (selvom det kunne være det).

Tænk også på, hvad det betyder for vores idé om "magtfulde personer". Jeg tænker på den slags personer, vi forestiller os, bestemmer over vores liv: Politikere. Hvordan gør de det? Gennem deres "politiske" handlinger, som vi så går rundt og snakker om, diskuterer, priser og kritiserer, dvs. fortæller historier om. Vi elsker at snakke om politikerne nede på bodegaen. På mange måder er det dét, der gør dem til politiske figurer.

Men gør det dem magtfulde? Magt og politik er ikke nødvendigvis overlappende. Bemærk hvordan en stor del af den danske magtelite er mere eller mindre ukendte for de fleste af os. Hvor mange kender ærligt talt til Thorkild Engell Jensen, Lars Nørby Johansen og Bente Sorgenfrey? Det er tre af de navne med størst rækkevide af netværk i magtelitekortlægningen. Jeg kender stort set ikke nogen, der fortæller historier om, hvad de laver. Kortlægningen af magteliten gjorde det lettere, men det kunne blive mere politisk. Trods alt afgør nogle af deres handlinger hvordan tilværelsen ser ud for virkelig mange mennesker i Danmark.

Virkeligt magtfulde mennesker skriver ikke selv historierne om deres handlinger. Det har de andre til at gøre. Konger skriver ikke deres egne biografier. Kapitalkommandoen skriver ikke samfundets love. Og politiske bevægelser, der har en vis succes med at ændre samfundets strukturer, skriver ofte heller ikke deres egen historie. Det er næsten altid nogle andre, der gør arbejdet med at repræsentere dem.

Vi støder ind i et modsætningsforhold. Hvis det politiske handler om at blive historisk, så er det ikke nødvendigvis forbundet til forandringer i verden. Magt handler om at få ting til at ske, også når det handler om at bevare status quo. Nogle store forandringer af vores verden skaber nogle gange ikke så meget historie, mens ting i småtingsafdelingen bliver pustet op til episke fortællinger.

Udfordringen bliver at politisere magten, der skaber de virkelige forandringer, i stedet for at blive distraheret af de historier som sejrherrerne skriver.