Det politiske, del 2: Det kunne være politisk

En gængs venstreradikal forståelse af politisk handling er som sagt: Alt er politisk. Første skridt må være, at finde nogle undtagelser. Så kan noget få lov til at være politisk.

Et andet sted at starte: Jeg kunne være lidt mere generøs mod de venstreradikale. Når visse af dem siger, at "alt er politisk", mener de ikke, at alt faktisk er politisk, men at det potentielt kan være det.

Et bedre slogan end "Alt er politisk" kan vi finde på et af de klistermærker, som den feministiske basisgruppe Tredje Aktør engang gik rundt og plastrede København til med: "Det ku' være politisk".

Jeg kunne ikke finde et klistermærke, men jeg kunne finde billede af sloganet:

Jeg kan godt lide det slogan. Der er sikkert en sarkastisk læsning af det, hvor det underforstås, at ja, selvfølgelig er "det" politisk. Den samme underlægningsmusik, hvor alt er politisk.

Jeg vælger at tage sloganet uden sarkasme og omfavne dens åbenhed. Hvad som helst er ikke politisk, men det kunne være det. Eller rettere, det kunne blive det. I stedet for en idé om sfærer, hvor det politiske er dérovre og alt det andet er hérovre, baserer en sådan forståelse af det politiske sig på en idé om en tærskel. Under en vis tærskel er noget ikke politisk. Angst? Måske var det ikke politisk. Men det kunne blive politisk, hvis det overskred en tærskel. Alt er ikke politisk, men kunne potentielt blive det.

Så hvor går grænsen - hvad består tærsklen i? Det handler næste del om.