Det politiske, del 1: Alt er ikke politisk
Jeg er flasket op af en venstreradikal tradition, der har haft tendens til at se nærmest alting som politisk. "Det er også politisk" er omkvædet og underlægningsmusikken er "Alt er politisk".
Jeg vil gerne tage jer med i en undersøgelse af det politiske, hvor vi prøver at synge en anden sang. Udgangspunktet er, at alt ikke er politisk, og målet er at finde ud af, hvad der så er.
Hvor starter man, hvis man vil definere det politiske? En liberal ville starte med at definere forskellige sfærer af samfundet. Der er en politisk arena, en privat arena, en økonomisk, en kulturel, en retslig, en religiøs osv.
Problemet er at alle arenaer kan blive genstand for politik. Pludselige finanskriser kan rejse grundlæggende spørgsmål ved de økonomiske spilleregler. En gruppe kunstnere skal bare smide en buste i havnen og pludselig er hele landets politikere blevet kunstkritikere. Selv de mest sekulære kommer heller ikke udenom, at de har en masse holdninger til, hvordan religiøse praktiserer deres religion, så snart disse tager deres religion på sig som en fuld måde at leve på.
Men hvis vi skal pege et sted, hvor den borgerlige adskillelse af "den politiske sfære" fra resten af livet, begynder at bryde sammen, så tror jeg, vi skal spole tiden tilbage til 70'erne. Det var en gang, hvor den så kaldte "private sfære" var langt mere udelukket af det politiske end i dag. Og det var dét problem som rødstrømperne gik på gaden for at bestride med deres slogan: "Det private er politisk".
Det er her, tror jeg, at vi så begyndelsen på den venstreradikale traver om at alt er politisk. Rødstrømperne havde akut behov for et mere inkluderende begreb om det politiske, for at lade det politiske bryde ind i den så kaldte privatsfære - familien, boligen, parforholdet, den personlige historie osv.
I dag har vi vænnet os til at det private er politisk. Ja, det er nærmest blevet den primære måde, politiske handlinger måles og evalueres på: Hvor er den personlige historie?
Jeg har arvet meget fra den feministiske tradition, ikke mindst en kritik af det liberale begreb om det politiske. Men jeg har ikke arvet noget begreb om det politiske. Fra at få hjemmets undertrykkelse frem i lyset, ekspanderede begrebet om det politiske de sidste 50 år gennem generationer af aktivister, der gik rundt og erklærede "Dette er også politisk!" om snart alt, de så omkring dem. Dine spisevaner er politiske, dit tøj er politisk, din charterrejse er politisk, dit arbejde er politisk, din måde at snakke på er politisk, hele dit liv er politisk, selv din måde at ignorere det faktum, at alt er politisk, din falske bevidsthed, det er også politisk! Venstreradikale er ofte observante mennesker, der er i stand til at se mønstre og betydninger, hvor mange borgere typisk ville slå ud med armene og sige: Hvad er der politisk ved dét? På den måde har der altid været noget for de venstreradikale at være beskæftiget med. Der er altid en borger mere, der kan gøres bevidst om, at noget er politisk.
Hvis alt er politisk, ophører begrebet med at betyde noget særligt. Det er ikke længere muligt at skelne og pege på noget bestemt som politisk. Vi udvander det og mister grebet om det. "Det er politisk", bliver der sagt. Ja selvfølgelig, tænker jeg, det er alt jo, så hvad er det, du gerne vil sige?
Undervejs i min omgang med mine venstreradikale kammerater, blev jeg kold for begrebet politik. Det forsvandt ud af mit eget (politiske?) ordforråd. De sidste godt og vel 17 år har jeg brugt ordet "politisk" mindre og mindre, til sidst næsten ikke. Betydet det at mit engagement med verden også er blevet mindre "politisk"? Jeg tror det ikke. Dvs. det kommer an på, hvad vi mener med det.
Så det er hvad jeg vil gøre nu: mene noget. Jeg trænger til at prioritere og skære igennem i mit liv. Skelne ting der er politiske fra ting, der ikke er.
I de følgende tekster vil jeg tage jer med i min jagt på et begreb om det politiske.
Det er en undersøgelse der foreløbigt deler sig op i syv påstande. Vi har lige gennemgået den første - alt alt ikke kan være politisk, hvis noget skal være det. I de følgende tekster vil jeg gennemgå de næste en efter hinanden:
- Alt er ikke politisk
- Det kunne være politisk
- Det der betyder noget at fortælle om
- Offentligheden består af dem, der kan høre budskabet
- Politiske handlinger er historiske
- De mest politiske handlinger er principielle
- Politik er drama
- Det politiske er et spil
