Det hvide plastikhav i Almería
Tænkt over hvordan europæiske supermarkeder får leveret sommersæsonens grøntsager om vinteren? Her er et satellit-foto over den sydlige spids af Almería i Spanien. Med undtagelser af et par veje og små bebyggelser er hele regionen på 450 km2 under plastikdække og dyrkningssystemet er hydroponisk, dvs. i bassiner og vandrør uden jord.
Det er det sted i verden med højest koncentration af polyethylen-duge. Hvorfor ligger det i det sydlige Spanien? Fordi plastikdyrkningerne er beskæftiget af slaver fra Afrika, eller "billig arbejdskraft fra Afrika, der arbejder under slavelignende forhold", som de mere pæne dele af befolkningen vil sige.
Åbningsscenen i Bladerunner 2049 var luftfotos fra Almería uden computer-manipulation. Det er en scene der virker så dystopisk, men det var bare et billede af en del af vores samtid, som er usynlig nede for køledisken i supermarkedet. Den samtidige trend med at folk i faldende grad selv laver mad, i faldende grad selv dyrker sin mad, og derfor ikke ved hvornår ting er i sæson, øger behovet for den her slags dyrkningssystemer. Du vænner dig til, at du kan få agurker og jordbær i december.