Den radikale flankeffekt

Klimaaktivisme og civil ulydighed virker. Det får flere til at prioritere klimaet.

Og nok findes der folk, der siger, at andre folk har tabt interessen for klimaet, at de er blevet trætte af det eller mere håbløse. De lyver dog. Klima stiger fortsat som en prioritet for folk. Globalt siger 86% at de gerne vil have at regeringer prioriterer klimaet mere. Det siger en global rundspørge fra sommeren 2024.

Selv små, marginaliserede grupper der bruger metoder, som flertallet af befolkningen ikke bakker op om, påvirker dagsordenen, får folk til at tale og engagere sig mere i klimaet. Det er den konklusion forskningen drager. Det kaldes den radikale flankeffekt - aktivistgrupper kan sænke tærsklen for andre at engagere sig i mindre radikale grupper.

I april 2024 opløste den svenske aktivistgruppe Återställ Våtmarker sig. Det er exceptionelt med aktivistgrupper der nedlægger sig selv. Hvorfor gjorde de det? Fordi deres aktivisme havde været så fremgangsrig at sætte vådområder på dagsordenen, vende opinionen i befolkningen og få alle partier i Riksdagen inkl regeringen til at prioritere emnet. Det er ligemeget om folk er enige i deres metoder (de blokerede motorveje). Deres strategi virkede.

Update: Et tysk studie publiceret i Nature fra 2024 undersøgte effekten af klimastrejker og klimaaktioner og fandt at orienteringen mod og bekymringer for klimaforandringer steg efter de aktioner. Den største stigning fandt sted i områder, hvor der i forvejen var meget lav bekymring for klimaforandringer. Det bekræfter at den radikale flankeffekt har aller størst påvirkning netop de steder, hvor folk bekymrer sig mindst om klimaet.