Brudstykker til en ordbog

En vigtig del af mit arbejde med at forstå verden krystalliseres i den definition jeg til enhver tid har for de ord, der betyder noget for mig. I dag arbejdede jeg på at forstå undertrykkelse bedre og finde den abstrakte logik, der gør undertrykkelse til noget særligt og ikke bare synonymt med noget andet (fx "magt" i en eller anden vag forstand). Det gik op for mig at der var en sammenhæng mellem en række grundlæggende begreber og at hullerne i min ret eklektiske ordbog bliver færre.

  • Forandring: Blive noget nyt (dvs. forskelligt)
  • System: Et hvis-og-så mønster
  • Arbejde: Proces der frembringer forandring i et system
  • Energi: Evnen til at udføre arbejde
  • Udnyttelse: Overføre energi fra ét system til et andet, så der er mindre tilgængelig energi i det første system og mere i det andet.
  • Magt: Evnen til at bestemme hvilke mål energien rettes mod
    • Magt over andre (befaling): Bestemmelse opnået via forcering. På engelsk power-over.
    • Magte noget (evne): En kunnen, væren-i-stand til noget. På engelsk power-to.
  • Undertrykkelse: At lide under befaling