Børn er blevet ubrugelige og helt uvurderlige

Børn er blevet ubrugelige og helt uvurderlige
The Pretty Baa-Lambs af Ford Madox Brown, 1851

Den tredje forandring har at gøre med vores syn på børn og deres rolle i vores familier og samfund. En total forandring har fundet sted i vores del af verden fra omkring slutningen af anden verdenskrig.

De fleste historikere beskriver denne gennemgribende forandring på den måde, at børn gik fra at være "nyttige" til at være "beskyttede". I sin bog om den historie, Pricing the Priceless Child, beskriver den argentinsk-amerikanske sociolog Viviana Zelizer det moderne barn som "økonomisk set helt uden værdi men følelsesmæssigt uvurderligt." (economically worthless but emotionally priceless). Kort sagt, børn er blevet ubrugelige, men samtidig helt uvurderlige.

I dag arbejder vi fast på at beskytte børn fra livets strabadser. Det gjorde man ikke før. For ikke så længe siden skulle børn arbejde. De skulle passe deres søskende eller bruge tid i marken. Som samfundet industrialiserede sig, måtte børn arbejde i fabrikkerne - især tobak, tændstikker og tekstil var ofte produceret delvist gennem børnearbejde. Med tiden lykkedes reform-orienterede politikere at gøre børnearbejde ulovligt. Forandringen var ret langsom.

Det var først ved afslutningen af anden verdenskrig at barndommen som vi kender den i dag begyndte.

Familieøkonomien var ikke længere bygget på en udvekslingslogik med forældre der tilbyder kost og logi, mens børnene lægger noget i familiens pengeskrin. Nu blev forholdet assymetrisk. Børn stoppede med at arbejde og forældrene arbejdede dobbelt så meget. Børn gik fra at være arbejdere til at være familiens små chefer.

I dag hælder forældre mere kapital - både følelsesmæssig og bogstaveligt talt (penge) - i deres børn end nogensinde før og de bruger flere, mere koncentrerede timer med deres børn end de gjorde dengang arbejdsdagen for de fleste sluttede kl fem og de fleste kvinder stadig var hjemmegående. Børn er ikke længere en økonomisk fordel, så den eneste måde at bringe balance i regnskabet er at tænke dem som fremtidige aktiver, hvilket kræver en masse investeringer.

Alligevel ved mange forældre ikke helt hvad det er de præcis skal gøre i deres nye arbejdsrolle. "Forældreskab" er muligvis blevet sin egen selvstændige aktivitet (sin egen profession, kunne man sige), men dets mål er langt fra klare.