Blive forældre i Danmark
Danskerne arbejder færre timer om ugen end andre lande. Men for forældre er det omvendt. Danske forældre arbejder mere. Typisk arbejder begge forældre, mens i andre lande går den ene (typisk mor) hjemme. Hjemmearbejdet er der jo stadig selvom begge forældre arbejder, så alt i alt arbejder danske forældre mere (især mor).
Den danske stat har i mange år fokuseret på at få flere folk i arbejde, få dem til at arbejde flere timer (bekæmpe deltid) og få dem til at arbejde længere.
Børnefamilier betaler prisen. Jeg har ikke selv børn, så jeg kan kritisere forholdene alt det jeg vil på deres vegne og ingen vil sige, at jeg er forkælet. Det er blevet sværere at være forældre i Danmark.
Her er fire ting, vi burde lave om på:
- Danmark giver kun ret til fri på barnets første og anden sygdomsdag. I Sverige er det 60 dage om året.
- Den danske regering har forsøgt få unge i arbejde hurtigere. Skære i SU og fremdriftsreformer. Det gør det sværere at få børn som ung voksen.
- Gennemsnitligt har forældre mellem 750.000 til en million i udgifter for hvert barn. Især boligen koster. Men også transport og mange familier investerer fx i en bil. Det er især kvinder der betaler prisen. Også økonomisk. Kvinder ender typisk med mindre økonomisk uafhængighed efter de får børn end mænd. Kvinder tager typisk længere barsel, går ned på deltid og søger mod den offentlige sektor hvor lønnen er lavere. Forældreskabet forværret den ulighed mellem kønnene, der allerede findes i vores samfund.
- Samtidig er barselsforhold forringet. Det har indebåret reduceret fødselsforberedelse, mangel på jordemødre på fødselsklinikkerne og kortere tid på hospitalerne efter fødslen.
