Biosphere 2
Filmstriben har for tiden dokumentaren Spaceship Earth liggende.
Biosphere 2 blev bygget i 1989 af medlemmerne af et økosamfund kaldet Synergia Ranch - med den typiske californiske blanding af hippiekultur, tech-fascination og kapitalisme.
Det store system af geodæiske kupler var designet som lukket system der kunne frembringe egen atmosfære, planteliv og vandcyklus ved at mime den fine balance i Biosphere 1 (dvs. jorden). Sådan så det otte personer store crew ud:

Biosphere 2 led skibbrud af forhøjede CO2-niveauer, uddøen, tab af bestøvere, døende koralrev, invasive arter og eutrofiering. Projektet er et monument til faraonisk økologi og et godt referencepunkt, hver gang nye eksempler i den tradition kommer på banen i dag - koloniseringen af Mars, minedrift på asteroider, kunstige måner og andre former for "industrialisering af rummet", der i sidste ende skulle kopiere vores tilværelse på jorden et andet sted, denne gang fuldkomment designet og kontrolleret af mennesker. Biosphere 2 sår også tvivl om præmisserne for den populære metode at sætte pris på så kaldte økosystemtjenester.
Biosphere 2 var en foreløbig kulmination i en lang tradition for miljøforskning under den kolde krig for at forlade jordens overflade. Elon Musks fantasier om at få nogle mennesker til Mars er bare en ny version af samme tradition. Begreber som bæreevne (eng carrying capacity) dukkede først op i 1950'ernes forskningsprogram om "kabineøkologi", dvs. studiet af menneskeliv i rumskibe, ubåde og beskyttelsesrum. CO2-fjernelsesteknologien der også bliver en del af dramaet i Biosphere 2 var oprindeligt udviklet for USS Nautilus, den første atomdrevne ubåd. Nautilus kunne forblive neddykket længere end konventionelle ubåde, hvilket krævede avanceret luftgenanvendelsesteknologi (især fordi besætningen røg smøger).
I dokumentaren er der især fokus på de menneskelige aspekter - gruppen af otte der vælger at låse sig inde i Biosphere 2 og det californiske økosamfund der byggede projektet op. John Allen var den visionære drivkraft bag Biosphere 2, men det var Ed Bass, et andet medlem af Synergia Ranch og ætling af et texansk oliedynasti, med milliarder på banken, der finansierede projektet. Bass og Allen havde begge en hippies hjerte og en forretningsmands hjerne og håbede på at forstå, hvordan naturen kunne blive genstand for succesfulde enterpriser. I fremtiden, mente de, ville miljøkrisen enten tvinge menneskeheden mod stjernerne eller en atomkrig ville presse arten under jorden. Formålet med deres firma Space Biospheres Ventures var at imødekomme begge markeder. Til sidst i dokumentaren ser vi i øvrigt en bankmand ved navn Steve Bannon komme ind og skære de sidste rester af videnskab fra projektet - og ja, det er samme Steve Bannon, der i flere omgange har været del af Trumps indercirkel.
Hvis man vil læse en grundig kritik af den form for prometisk tænkning der ligger bag Biosphere 2, og som også går igen i en venstreorienteret udgave som "fuldautomatiseret luksuskommunisme" (det lyder fedt, men er det ikke), kan findes i den meget anbefalsesværdige bog Half-Earth Socialism.