Assads regime er faldet

Bashar al-Assad har forladt Syrien som forskellige oppositionsgrupper har indtaget Damaskus. Folk på gaderne rundt omkring i Syrien fejrer regimets fald. Assads fængsler bliver åbnet og videoer viser, hvordan regimet har holdt børn i dem. Se hvor lettede folk ser ud når de kommer ud i friheden:

Post by @ayoub@spore.social
View on Mastodon

Regimet er faldet, men konflikterne vil fortsætte. Der har aldrig været en konflikt med bare to parter - "oprørerne" og "Assad-regimet". Nu hvor regimet er faldet, vil det blive tydeligt. Kortet vil komme til at ændre sig hurtigt den næste tid.

Som en hjælp til at orientere sig i konfliktens parter, her er nogle af de vigtigste:

  • Syriske hær (SA, Syrian Army / SAA, Syrian Arab Army). Assad-regimets hær der pt deserterer, flygter og de facto er opløst.
  • Hay'at Tahrir al-Sham (HTS). Koalition af salafister og andre sunni islamiske grupper med bånd til tyrkiske stat og ledelsen har baggrund i al-Qaeda. Primære islamistiske opposition til regimet som af medierne pt. bare klumpes sammen med alle andre "oprørere".
  • Syrian Democratic Forces (SDF). Militære koalition af styrker i den demokratiske og autonome selvforvaltning i det nordlige og østlige Syrien.
  • Syrian National Army (SNA), også kendt som Tyrkisk-støttede Syriske Nationalhær (TSNA). Tyrkiske stats islamistiske proxy-styrker. Disse angriber lige nu befolkningen i Manbij med støtte fra tyrkiske luftvåbens bombedroner.
  • Free Syrian Army (FSA). Gammelt navn der blev brugt som paraplybetegnelse for oppositionsgrupper imod Assad-regimet og stadig er i brug blandt nogle grupper.
  • Tyrkiske hær. Den tyrkiske stat har i årevis haft ambitioner om at vinde terræn i Syrien og især udslette den demokratiske selvforvaltning, der er vokset frem i området.

Nogle af de ting der sker lige nu:

  • Soldater fra Assads hær (SAA) deserterer på alle fronter. I nogle regioner løber de bare væk, i andre har de forhandlinger med andre militære styrker før de forlader deres positioner. Mere end 1.500 SAA-soldater krydsede ind i Irak via Albukamal-grænsen.
  • I det vestlige Syrien, som SAA trækker sig tilbage fra deres positioner, fyldes pladsen hurtigt af Hay'at Tahrir al-Sham (HTS) og forskellige oprørsgrupper i nord, i den sydlige del af lokale styrker, der er mere eller mindre knyttet sammen under FSA-banneret.
  • Regeringsstyrker evakuerer officielle bygninger i Damaskus som oprørere indtager byen.
  • Tyrkiets islamistiske proxy SNA fornyede sin offensiv i Manbij, hårdere end tidligere og med støtte fra den tyrkiske hærs luftvåben. SDF forsøger at forsvare byen.
  • Tyrkiske hær indsætter pansrede vogne i Aleppo. Siden operationen begyndte har talspersonen hævdet at Aleppo tilhører Tyrkiet.
  • Israel bomber våbenlagre af regimets nu de facto opløste hær for at ødelægge avancerede våben.
  • Politiske forhandlinger startede i går i Doha med udenrigsministre for Rusland, Iran, Tyrkiet, Irak, Jordan, Egypten, Saudi Arabien, Qatar og en UN special envoy.