Alle gode fester bygger på sårbarhed

Mit skjulte talent er at jeg kan starte et dansegulv.

Selv på Basement med alle de unge kl. halv tre om natten.

Alle er på gulvet og scenen er tom. Jeg danser på scenen - ude i hjørnet så det ikke vækker for meget opmærksomhed, men nok til at andre træder op kort efter. Så er scenen fyldt. Nu hører jeg folk der griner højlydt og også nogle der skriger af fryd. Folk bevæger sig anderledes - vi har en halv time sammen, hvor der er noget magi.

Energien begynder at synke en anelse. Jeg synes, jeg har gjort mit og går på toilettet. Når jeg kommer tilbage er scenen tom bortset fra mine to venner. Nikolaj og hans ven. Vi snakker om magien bagefter. Der var en halv time. Hvordan? Jeg siger, jeg tror jeg ved en af ingredienserne. Jeg lader være med at skamme mig. Jeg tror det var at jeg trådte op på scenen i hjørnet.

Nikolaj indrømmer, at han havde sagt det samme til sin ven: Malte trådte op på scenen og andre fulgte med. Han gik på toilettet og den blev tom.

Jeg tror jeg har en skjult talent og at det er bedst, at jeg lader være med at skamme mig. Dvs. ikke skjule det helt (skam er at skjule ting). Nogle skjulte talenter virker bedst, når de er lidt skjulte. Det her gør fx. Det virkede, fordi jeg ikke stod midt på scenen. Jeg stillede mig på kanten og satte scenen for andre.

Jeg bliver mindet om, at voksne stadig har en rolle at spille til fest med de unge. Fx tage rollen som den, der reelt ikke er bange for at ligne et ensomt fjols.

Alle gode fester bygger på sårbarhed.

First mover er altid ensom og sårbar.