Om

Minus 1 er en blog om at reparere en ødelagt verden, skrevet af økopsykolog Malte Røn.

Her er nogle af de ting, jeg tror vil præge projektet:

  • På tværs af generationerne. Skrive noget, jeg selv ville ønske at læse om, hvis jeg var ung. Jeg er ikke ung længere og selvom jeg egentlig ikke er gammel, har jeg godt lagt mærke til, at jeg er begyndt at blive kaldt "en af de gamle". I vores del af verden slås man typisk sammen for et liv, der er værd at leve, så længe man er ung og stadig løber hornene af sig. Når størstedelen af ens omgangskreds har fuldtidsarbejde og børn, så er det slut. Jeg hungrede efter folk over 35 at samtale med, da jeg selv var ung. Nu er jeg selv over 35 og synes ærligt talt, at mange af mine jævnaldrende er blevet nogle fedtspillere og tørvetrillere. Folk på min alder har tendens til at forsvinde og ikke længere være i samtale med de unge, der slås. Jeg vil gerne gøre mig til den dialog og i øvrigt bidrage til at få ting på skrift. Min ven fra Finland sagde forleden: De samme ti problemer findes alle steder i de aktivistiske miljøer i Europa. Det er bl.a. den slags tossede udsagn, jeg synes vi skal undersøge.
  • Den personlige dimension i så kaldt aktivisme. Jeg tænker altid på den psykologiske dimension. Spørgsmål som: Hvad gør det ved mig at tage alle verdens ulykker på mine skuldre? Følelser som den særlige glæde, ved at slås for det, man tror på. Eller den pris jeg betaler for at ofre dele af mig selv, når jeg vil være en martyr. Det betyder noget, hvilke ord vi bruger, til at tænke og handle med. Hvad er et miljø og hvorfor er fællesskab noget andet, fx. Og hvorfor er et kollektiv noget tredje. Jeg er uddannet på universitetet og er intellektuel af natur, men de kunne ikke lide den måde, jeg skrev på. Jeg bryder mig fx ikke om teori, der er løsrevet fra den, der tænker det. Som du kan se, kan jeg godt lide at bruge pronomener - "jeg" og "min ven" fx - så det tydeligt fremgår, hvem der snakker, hvem der tænker, hvem der gør. Der vil være en masse teori på den her side, fordi det er superpraktisk at have en god teori, når man vil reparere noget.
  • Komme ned på jorden. Leve inden for de planetære grænser vil indebære en helt anden måde at forholde os til vores verden på. Du vil finde perspektiver på økologi, klima-dødsmetal, naturforståelse, den mere-end-menneskelige verden, kollektiv magi. Den kristne tradition er besat af lidelseshistorier, martyren der frelser verden ved at ofre sig. Jeg tror vi ofte overser nogle positive gevinster, der kan opstå ved kæmpe for at reparere verden: intens glæde, håbefuldhed og retning i tilværelsen, fascination ved den mere-end-menneskelige verden, taknemmelighed for det, der stadig kan reddes, begejstring for det, der kunne komme til verden, hvis vi får lukket ned for det dér fjollede kapitalismehalløj.
  • Minus én? En af mine ankere. Lige som den sten du kan have i lommen, der minder dig om det vigtige. Så den holder jeg for mig selv indtil videre, måske kan du høre en dag.

Om forfatteren

Malte er økopsykolog og arbejder til daglig som køkkengartner, udvikler af undervisning og sankeguide. Bor på Christiania. Ledsager folk i konflikt via netværket Genopret Kbh. Inden jeg farede helt vild i akademia, afleverede jeg et speciale med titlen "Brudstykker af en uregerbar psykologi". Oversætter pt. David Graebers Gæld: De første 5.000 år (OVO Press, under udgivelse).